Leje- og betalingsbetingelser 

Generelt

Følgende vilkår og betingelser gælder for reservationer foretaget direkte gennem MyHotels egen hjemmeside. 

De præcise værelsesspecifikationer og hotelreglementer fremgår af bookingbekræftelsen. Særlige regler kan forekomme ved gruppebookinger, firmaaftaler og tilbud.

Booking og bekræftelse

Din reservation er bindende fra det øjeblik, du modtager en bookingbekræftelse. Booker du flere værelser, bedes du oplyse navn, telefonnummer og e-mail på én person fra hvert værelse. Derudover bedes du som bookingansvarlig desuden oplyse land, telefonnummer, adresse og kortoplysninger.

Alle priser oplyst på hjemmesiden er pr. overnatning pr. person. For at booke et værelse hos MyHotel skal du være fyldt 18 år. Personer under 18 år skal checke ind sammen med en voksen, og begge skal bo på hotellet samtidig (dog ikke på samme værelse). Reserverer du et værelse til en mindreårig, er du ansvarlig for vedkommende, og det uanset om I bor på samme værelse eller ej.

Morgenmad er ikke inkluderet i prisen.

Ankomst og afrejse

Dit værelse er ledigt fra klokken 15:00 på ankomstdagen. Du bedes senest forlade værelset klokken 09:00 på afrejsedagen. Det er ikke muligt at forlænge dit ophold for værelset på afrejsedagen. 

Der er mulighed for at opholde sig i fællesrummet på hele afrejsedagen.

MyHotel er et selvbetjeningshotel, hvilket betyder at vores gæster selv kan vælge check-in tidspunkt efter kl. 15:00, og at adgang til værelserne sker ved hjælp af mobiltelefonen eller en personlig pin-kode.

Ophold og hotelreglement

På hotellet skal der være plads til alle gæster, hvorfor vi henstiller til at alle husregler læses og overholdes.

Hele hotellet er røgfrit. Det er heller ikke tilladt at ryge ud gennem vinduerne. Dette gør sig også gældende for e-cigaretter.

En overtrædelse af dette, på trods af dansk lovgivning og skiltning, vil medføre en opkrævning på 2.500 kr. for ekstra rengøring.

Ved udløsning af brandalarm og udrykning af brandvæsnet pga. rygning, pålægges du yderligere en bøde på 5.000 kr.

Det er ikke tilladt at medbringe kæledyr på hotellet. En overtrædelse af dette vil medføre en opkrævning på 1.500 kr. for ekstra rengøring.

I tilfælde af behov for ekstra rengøring forbeholder MyHotel sig ret til at kræve erstatning for dette. Prisen for ekstra rengøring udføres for 500 kr. pr. time. 

Yderligere erstatning vil blive opkrævet fra gæster, der ødelægger ting på MyHotel som følge af uagtsom og ansvarspådragende adfærd.

MyHotel forbeholder sig retten til at nægte gæsten adgang til ejendommen eller opsige en reservation uden varsel, hvis gæsten overtræder vores husregler, lovgivningen eller på anden vis udviser dårlig opførsel eller grænseoverskridende adfærd.

Alle priser i dette afsnit er ekskl. moms. 

Afbestilling og udeblivelse

Omkostningsfri annullering af reservationer op til 48 timer før check-in. Ved annullering indenfor 48 timer før check-in afregnes den første overnatning.

Reservationer foretaget indenfor 48 timer før check-in er bindende og refunderes ikke, uanset om værelset benyttes eller ej.

Sådan ændrer og annullerer du:

  • Bookinger foretaget direkte hos MyHotel kan ændres og annulleres ved at kontakte MyHotel direkte på mail. 
  • Ved ændring tages der forbehold for evt. prisstigninger. 
  • Afbestilling skal ske skriftligt. 
 

MyHotel tilbyder desværre ikke refundering, hvis du efter check-in ønsker at forkorte dit ophold.

Betaling

Ved online booking skal det fulde beløb inkl. eventuelle tilkøb garanteres i forbindelse med bookingen. Reservationen på betalingskortet bliver trukket, når værelset stilles til rådighed. 

Betalingen foretages med kredit- og betalingskort. 

MyHotel tilbyder sammen med betalingsløsningen Stripe sikker betaling med en to-faktor-autentifikation. Autentifikationen bekræfter din identitet i betalingsprocessen. Du vil derfor ved online betaling modtage en anmodning om at indtaste en engangskode, som du vil få på SMS.

Såfremt betalingen ikke gennemføres, annulleres bookingen automatisk. 

Når betalingen er gennemført og godkendt, er reservationen garanteret. Du vil herefter modtage en bekræftelse af din reservation.

Sikkerhed

Vi opfordrer til, at alle gæster gør sig bekendt med brandplanen bag på værelsesdøren, nødudgange og brandslukkere allerede ved ankomst.

Persondatapolitik

MyHotel håndterer og beskytter dine personoplysninger i henhold til europæisk lovgivning. Læs mere om håndteringen i MyHotel egen persondatapolitik.

Kontakt

Har du spørgsmål, kommentarer eller lignende kontakt da venligst:

MyHotel – Håndværkerhotellet København

Estland Allé 1

2630 Taastrup

E-mail: info@myhotel.dk

CVR nr. 39057204

Gældende fra 01. september 2022

Indholdsfortegnelse